Smartlog v3 » Verden set fra sidelinien
Opret egen blog | Næste blog »

Verden set fra sidelinien

Rote Mutters alternative centrum

Skriver ikke mere

20. Mar 2011 07:41, Rote Mutter

Jeg skriver ikke længere her, men på torsdag læser jeg op på Løves i Århus. Det er en åben scene, så har du selv noget at bidrage med, så kig indenfor på Nørregade kl 19.30

Bogtyven

13. Feb 2011 17:29, Rote Mutter

I kreablogger-kredse diskuteres det her og der igen og igen hvorvidt det er tilladt for andre at hhv. lave eller sælge andres idéer. I litterære kredse går man mere målrettet til værks. Nogen stjæler fra virkeligheden - deres egen og andres, andre stjæler identiteter til deres litterære figurer og atter andre skriver kun noget som alle andre gerne må stjæle.

Så det har jeg gjort, stjålet. Fra Bogtyven . Du finder teksten her. Jeg kunne lige så godt have skrevet den selv, for jeg har sagt det samme mange gange - og byttet mine hard-back boggaver til to-tre paperback.

 Lad mig gå lige til sagen: hvad hulen skal indbundne bøger gøre godt for? De koster det dobbelte, og der står det samme i dem som i paperback-udgaven. Jeg har en mistanke om, at den mest almindelige grund til at købe en indbundet bog er, at den skal bruges som gave, for det ser ud af mere. Størrelsen og tyngden giver bogen en vis betydningsfuldhed, og så har indbundne bøger en ekstra blank side, der er som skabt til forfatterens autograf, som man måske har været så forudseende at skaffe sig på bogmessen i november.

Men så snart bogen har opfyldt sin mission som gave, er det trods alt bare en bog, der skal læses, og indbundne bøger er ikke sådan at bide skeer med. Det er muligt, at de tager sig godt ud i reolen eller på sengebordet, men de er ikke beregnet til at åbne. I gamle dage (da alting som bekendt var meget bedre) havde indbundne bøger en fleksibel ryg, der var syet, så man kunne efterlade dem opslået på et bord. Nu er indbundne bøger limet i ryggen og klapper sammen som en rævesaks, når man lægger dem fra sig, så det gælder om at trække næsen til sig. Og indbundne bøger egner sig slet ikke til sengelæsning, det er de alt for uhåndterlige til.

Jeg er ikke i tvivl om, at de stive, klodsede, tunge bøger er glimrende til at presse blomster med og til at holde døre åbne, men blomsterpresser og dørkiler er garanteret billigere.

Alligevel skal du være velkommen til at forære mig en indbunden bog i fødselsdagsgave eller til jul, når den tid kommer. Hvis du lige får boghandleren til at sætte et byttemærke på, skal jeg nok selv gå hen og veksle den til to paperbacks så hurtigt som muligt.

Ups. Der blev jeg også billedtyv.

Rå mad

7. Feb 2011 11:02, Rote Mutter

Vibeke Amdisens bog: Glød og glæde med Raw Food Nu gider jeg ikke skrive om hvor træls det hele ser ud i dag eller hvor fantastisk en lørdag jeg havde med Parkrun og Kagleri i strikkeklubben (eller måske nærmere løbbinding i Kagleklubben), og hvor helt igennem træt jeg var søndag. Så træt at jeg ikke orkede at løbe. Selv om vi startede dagen med en tur i klatreklubben med børnene. Vi er begyndt på noget vi kalder "Klatresjov" for børn mellem 5 og 9 år. Og det var sjovt. Jeg fik selv tid til at bouldre lidt. Boulder er at klatre på en væg eller en klippe uden at ære sikret i et reb. Hvis man falder er det bare ærgeligt. Nej, altså, der er et blødt underlag.

Det gik op for mig at jeg måtte have taget på i vægt den seneste uge, for det var hårdere end normalt at hive mig selv op over kanten af klatrevæggen. Og en tur på vægten i morges afslørede at jeg har spist mig til et par kilo mere den her uge. Ikke så underligt i øvrigt. Træthed og mad følges som regel ad i min krop. Så nu står menuen på smotthies og løbetur.

Lige for tiden eksperimentere jeg med rå mad. Ikke helt efter Rawfood-konceptet, for jeg er vild med både kød og mælkeprodukter - især ost, men sådan at jeg selv spiser nogle rå grøntsager til hvert målltid og serverer et eller andet rawfood-agtigt til aftensmad. I går var det kage. Ja, det kan man godt lave uden at varme det op. Det smager helt og aldeles vidunderligt og har den særlige egenskab at maven er mæt meget lang tid før øjnene og det hverken feder eller får blodsukkeret til at stige nævneværdigt. Ren magi.

Jeg opfandt min egen opskrift med det jeg lige havde i huset. Ingen grund til at gå ud og købe sig fattig i ingredienser. Bortset fra noget agavesirup, som jeg brugte til at søde kagen med. Det har et glukæmisk indeks på under 30, og søder meget mere end sukker. Det er det nye hit-produkt i mit søde køkken.

Men den kage var alt for stor til at vi fire kunne spise mere end 1/6 til sammen, så der er nok dessert til en hel uge. Som dessert er den også genial, for den blokerer fuldstængdig for lysten til at gå amok i slik og chips når børnene er puttet. Måske er rawfood-kage min redning fra de ekstra kilo? Dream on, lady. Nattesøvn er vist mere like it.

Norsk skønlitteratur

27. Jan 2011 14:27, Rote Mutter

 

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg igennem længere tid har læst en del nyere litteratur fra Norge. Det gør jeg af den simple grund, at den er bedre end den danske."

 

 

 

Ovenstående er et citat af Kjerkegaard i et indlæg som referer til Lars Bukdahls blog/spørgsmål til Kjerkegaard, ang. den danske litterære andedam.

Ovenstående citat er fuldt ud dækkende for min egen holdning til og opfattelse af hhv. dansk og norsk litteratur. Jeg kan bare nævne Knausgaard, så er du vist med på hvad jeg mener. Noget lignende har vi vist ikke set siden Morten Ramsland gav os Hundehoved, men er der ikke også noget med at han inderst inde er norsk?

Dansk skønlitteratur er meget ofte, synes jeg, et spørgsmål om at finde en form, fremfor et indhold, eller sagt på en anden måde: Ord uden fortælling. Helle Helles: Ned til Hundene, er en sådan bog, fyldt med smukke ord og sætninger, dejlige ord, men gaab...

"Jamen hvis du ikke har noget på hjertet, hvorfor skriver du så?" spørger jeg ofte forfatterene (inde i mig selv).

Jeg har på den anden side også set norske eksempler på underlig litteratur. Så sent som i går læste jeg to bøger af Helene Uri, hvor jeg tænkte: "Du har en idé, ja, men hvorfor skal den drukne i en så kringlet form? Historien er da spændende nok til bare at blive fortalt." Det udsagn gælder for begge bøger (Engel af nylon og Honningtunger).

Men for det meste elsker jeg den norske ligefremhed. Hvorfor gå og putte med noget der kan siges eller tænkes på bogens linier. Det er ikke et spørgsmål om at levere alle mellemregninger til læseren - overhovedet ikke. Tværtimod er de mange norske forfattere geniale til at gemme en "kode" i romanen, som jeg bliver ved med at lede efter (læs: læser bogen igen og igen). Niels Fredrik Dah, kan og Knausgaard, og Levi Henriksen. Men det kan danske Dorte Nors også, nu jeg tænker mig om. Men hun er jo også fra Vestjylland hvilket minder mig om Norge. Et fladt Norge, men alligevel.

Stress-af

24. Jan 2011 20:09, Rote Mutter

Det var det der med mit nytårsforsæt om ikke at stresse i år. Det går da egentlig udemærket, hvis jegselv skal sige det. Siden et lægetjek først på måneden konstaterede at jeg er helt igennem sund og rask, har jeg også følt det sådan.

Lidt melankolsk, for ikke at sige rigtig ked af det, ind imellem. Som om der ikke rigtig er nogen mening med noget, når jeg ikke må skrive. En veninde beskrev det : "som at bede en fugl om ikke at flyve."

Men både det og den stress, der før jul lagde min korttidshukommelse sønderslået er kraftigt på retur. Jeg kan stadig ikke huske hvor jeg placerede sønnens madpakke-poser. Det var et eller andet sted hvor de ikke ville være i vejen julen over.

Som den kvikke læser måske har opdaget er det blandt andet fordi jeg er begyndt at løbe igen. Men nok især fordi jeg i det hele taget lægger en hel masse fysisk aktivitet i mit liv i stedet for ordene. Og har en plan med det. En god plan. Den indebærer for eksempel ny lækre klatresko, som virker på både væg, boulder og klippe.


Jeg er i gang med et førstemandsklatrekursus, som betyder at jeg derefter må klatre op ad klippen som den første og sikre mig selv undervejs - dog med en makker i rebet i den anden ende. Sætte hurtigslynger i undervejs som jeg kan fæstne rebet til, og på den måde komme op til toppen og sætte topreb i sikringer, så børnene kan klatre.

Vi tager nemlig nordpå igen til sommer for at klatre, vandre og nogen vil også fiske. Der er noget at glæde sig til og noget at forberede sig på. Og jeg er så glad i hele kroppen når jeg kommer hjem fra aftnerne i klatreklubben. Og på ingen måde lige så træt som når jeg har løbet. Den koncentration og opmærksomhed det kræver at klatre, giver jeg ikke væk, men sparer den op, så der er noget at hente af de næste dage.

Løbestart

20. Jan 2011 12:34, Rote Mutter

For at gøre det lidt lettere for andre at læse det jeg skriver om, har jeg opdelt forrige indlæg i to. Her er mine tips til en god løbestart, hvad enten du er nybegynder eller vil træne dig op igen efter en skade:

 

- Ha' det sjovt mens du løber. Jeg mener det helt bogstaveligt: Gør det til en leg at løbe. Løb op og ned ad skrænter, dans, løb baglæns osv. Alt hvad du kan finde på, så du ikke keder dig underbejs. Løb må ikke være kedeligt, for så holder man op med at løbe igen.

- Lad være med at presse dig selv og løb tre gange om ugen, gerne på et fast tidspunkt, så du kommer ind i vanen.

- Gå når du ikke kan løbe mere (mangler luft eller benene er tunge) og løb så igen når du kan.Det gør ikke noget at du i begyndelsen går meget mere end du løber.

- God musik i ørerne kan sætte rytmen, men vær forberedt på at skulle skifte til et nyt nummer hvis tempoet ikke passe

- De første gange er 20 minutter alt rigeligt - også selv om du går halvdelen af tiden.

- Sæt et mål i antal gange du vil løbe om ugen (men husk en pausedag mellem hver løbsgang) eller i minutter pr. gang, men ikke mål i kilometer, for så kommer du til at presse dig selv og det giver skader. En skadet krop løber ikke, og efter min løbeplan er formålet at løbe :-)

- DHL-stafet er i efteråret. Det kan du sagtens nå. Du kan også nå Kvindeløbet i Århus i Juni, hvis du løber efter min plan. Fra nul kilometer til fem kilometer tager 3 måneder (minimum) hvis du vil undgå overbelastning. Husk at til et løb presser man sig selv mere end normalt, så du skal gerne kunne løbe mere end fem kilometer til den tid, for at undgå belastningsskader.

Det er sådan cirka det jeg løber efter. Lige for tiden dog kun en gang om ugen, pga. skade og tidsmangel, men til gengæld klatrer jeg to gange om ugen, og efterhånden giver den større muskelstyrke også et bedre løb.

Vinterløb

18. Jan 2011 09:48, Rote Mutter

Så er løbesæsonen for alvor i gang, nu sneen er væk. Det myldrer med folk til Parkrun lørdag morgen klokken 9, og snart er der Parkrun overalt i landet, så du får også muligheden for en morgenløbetur sammen med andre, før weekendræset begynder. Husk der er tidstagning hver gang, så du kan følge med i din form uden at investere i et løbeur.

Jeg tog selv årets første tur rundt om søen i søndags. De 10 kilometer foregik i blandet løb og gang, for jeg er først rigtig varm efter fem kilometer. Det gik ok i begyndelsen, hvis jeg ikke løb for hurtigt, men så begyndte musklerne at blive tunge og jeg gik lidt ind imellem. Efter fire kilometer løb jeg i et konstant tempo og efter seks kilometer var jeg flyvende. Den sidste kilometer hjem gik jeg igen for at køle ned. Alt i alt blev det nok til 7-8 kilometers løb. 

Til gengæld har jeg ikke haft ondt i benene siden, og det er stort, da jeg har døjet med en løbeskade i hoften siden oktober. Men jeg brugte meget tid på at strække ud og slappe af bagefter.

Undervejs sørgede jeg for at trække vejret gennem næsen, så min hjerne var klar over at den fik den ilt den har brug for til kroppen, og i tankerne pustede jeg ud gennem det sted i hoften der gjorde ondt. Det fik mine muskler til at slappe af mens jeg løb, og har nok også medvirket til at det ikke gør ondt længere.

Til gengæld var jeg for varmt klædt på. Når det ikke er frostvejr er der ingen grund til at løbe i hele vinterudstyret, når først man er varmet op. Så jeg måtte smide softcell-jakken undervejs. Burde have ladet det lange undertøj blive i skuffen, men det gav jeg mig ikke til at tage af midt på stien :-) Det var svedtransporterende, så det var kun de yderste lag tøj der var vådt.

Min nye Parkrun-løbejakke er super fin. Tynd og let, svedtransporterende og 100% vandtæt. Sidste lørdag løb jeg i regnvejr, så det er testet :-)

 


11.01.01

11. Jan 2011 15:59, Rote Mutter

og sådan kan jeg jo blive ved med jævne mellemrum. Med den slags overskrifter undgår jeg indlæg af mere stressfyldt karakter. Nej nej. Selvfølgelig er jeg ikke stresset. Jeg har bare en tilpasningsopgave af større karakter.

Men jeg skriver ikke så meget for tiden. Den mindste er syg igen, denne gang med konstant høj feber. Og med mine nye forpligtelser i forhold til jobsøgning, bliver ting noget mere besværlige. Men tusind tak for et godt netværk der kan hente og bringe storebror til skolen, og en far der kan have et sygt barn på arbejdet en times tid, mens jeg ordner det der skal ordnes.

Men urinprøven til lægen kom jeg ikke ind med, for drengen kunne ikke komme ud i bilen i dag. Det var for meget.

Heldigvis er jeg selv gennemsund og rask, trods problemer med nattesøvnen. Er ved at komme i form igen, både med løb og klatring. Det eneste lægen bemærkede ved mit sundhedstjek, var at mit blodtryk ligger lige lavt nok, men der har det altid været. 

1.1.11

1. Jan 2011 17:37, Rote Mutter

Det er vist stadig moderne med nytårsforsætter. Med hånden i chipsskålen, cava i glasset og raketter i mørket, fik jeg vist mumlet noget om mindre slik og chips i det nye år, men det er der ikke så meget udfordring i, så jeg omvælger lige her på falderebet:

År 2011 skal være et stress-frit år.

Ingen nedbidte negle eller nedskårne tænder, kolesterolet ud af blodet, irritationen ud af familien og insulinen ud af kroppen - eller hvordan det nu er.

Med en økonomi der måske hænger lidt bedre sammen efter jeg lukkede virksomheden i december, en far der er klart i bedring, altså rent kropsligt, (jeg tør ikke svare for hans forstand efter jeg så han var på vej op ad stigen for at rydde sne af taget - med krykkerne i hænderne), og en pæn bunke kreative projekter der bare ligger og venter på aat hverdagen skal indfinde sig igen, ser det hele lidt lysere ud allerede.

Der er bare lige det der med at jeg ikke må skrive så længe jeg modtager dagpenge. Klart stressende, men det er så opgaven at vinde over den udfordring. Indtil videre går det opad - op ad klatrevæggen.

Sygt

5. Dec 2010 10:31, Rote Mutter

FØRSTE julefrokostuge overstået.

ANDEN uge med sygt barn overstået.

TREDIE uge med sygt barn godt igang.

FJERDE julefrokost i familien overstået. Den sidste på pamoler og med feber. 

Uduelig

29. Nov 2010 11:41, Rote Mutter

Jeg hører ofte folk udtale at den eller den person er uduelig. Igen i aftes i tv-serien Borgen, hvor Adam Price dog lader statministeren anerkende sekretærens andre evner (uden at det dog kommer viedere end dertil). Hvorfor skal menneskers manglende evner på enkeltområder dømme dem til generet uduelighed? Jeg kan meget bedre lide at høre folk sige at den eller den måske har brug for hjælp til at finde sine spidskompetencer. Eller i det mindste være mere præcise med hvilke dele af deres arbejdsområder de skal arbejde med eller udskifte med andre.

Det er vel især chefens opgave. Hende/ham der har ansat personen har jo set noget i vedkommende, som var lovende?

Det lugter lidt af at vi alle skal gøre alle ting på samme måde, og jeg er tilhænger af alternative løsningsmuligheder. Hvis en person ikke er fagligt stærk på sit arbejdsområde, var hun måske knald dygtig på et andet område, som hun ville havde det meget bedre med? 

Drømmeland

20. Nov 2010 17:34, Rote Mutter

Filmdiva

Drinks

Audrey Hepburn

Mødregruppen

Ja så er det tid til Mødregruppens årlige julefrokost. I år med filmprogram. hvis jeg var rig ville jeg komme i denne her,

smykke mig med hvad jeg kan finde af skinnende perler og lege jeg var Audrey Hepburn.

Desværre er mit brystmål for stort til en str. small og jeg selv for kort til en str. medium, så det må blive ved drømmen.

Revision

16. Nov 2010 15:13, Rote Mutter

Ville lige dele...

Sådan ser det ud når jeg skriver om...

Tekst i vridemaskinen 

Så mon ikke jeg når mit mål med 25% reduktion af tekst?

FDB-farvel

15. Nov 2010 10:55, Rote Mutter

Fra jeg var en lille pige har Brugsen været det sted vi handlede hver lørdag. Selv da jeg flyttede hjemmefra fortsatte traditionen. Jeg har næsten hver uge, været omkring Brugsen og senere Kvickly for at købe mine varer tii den næste uge.

Selvfølgelig meldte jeg mig ind i FDB da jeg flyttede til byen og fik fast adresse og fast Brugs, hvor vi var på fornavn med medarbejderne. Sådan er det jo i Brugsen. 

I lange perioder har jeg lagt Kvickly på is, da det simpelthen var bårde for dyrt og for besværligt at handle der, men vi er nu kommet ind i en rigtig god gænge, hvor Kvickly sælger økologiske varer billigere end de ikke-økologiske og jeg kvitterer ved at lægge mine indkøb der.

Som symbol på vores aftale henter og læser jeg det medlemsblad (Samvirke) som FDB skriver. Det er så hyggeligt at sidde med bladet og kaffen efter frokosten lørdag (når Parkrun og indkøb er overstået), og vi kan skrive sammen på Facebook, hvis der er noget vi er uenige om.

Men nu er der igen kommet skår i FDB-glæden. Coops nye fordelsprogram, som jeg har været en del skeptisk overfor pga. den megen registrering af oplysninger, har jeg endelig tilmeldt mig.

Men det har jeg så ikke alligevel. For næsten nederst i den meget lange vilkårsbeskrivelse, som jeg skal indsende, står der at jeg skal betale 200 kr for medlemsskab. 

Hallo: Jeg har lissom været medlem siden 1991. 

En opringning bekræftede at det var korrekt at jeg skal betale for fremover at være en del af FDB og få Samvirke og medlemstilbud.

Så var det at der var meget kort til knappen: Accepterer ikke vilkårene.

Og det var så det. Farvel FDB. Det har været hyggelige 40 år.

 

PS: Jeg håber at der opstår et eller andet inden 1. januar, der kan overbevise mig om at jeg skal skifte mening. 

Og kunne den/det et eller andet så ikke også lige fortælle hvorfor FDB skal bruge fdselsdata på mine børn? Sender de gratis fødselsdagsgaver eller sådan noget???

 

New mindset intended

13. Nov 2010 21:47, Rote Mutter

Jeg har ikke lyst til at skrive om min elendige økonomi, hvor få penge jeg tjener og hvor meget jeg arbejder, så i stedet for vil jeg gerne forsøge at beskrive hvor glad jeg er for mit arbejde og hvilke mentale forandringer jeg gennemgår i øjeblikket.

Cirka hvert efterår kommer jeg i den situation at jeg synes "nu skal der ske noget - nu vil jeg have styr på det med økonomien." Så sker der lidt. Det gør der også nu. Men da jeg ikke længere har nogen penge at rykke rundt med, betale regninger med eller købe ind for, så er det vist mest i mit eget hovede det foregår.

Jeg har for eksempel fået et godt forhold til:

- Skattevæsnet. Glæder mig ligefrem over deres skrivelser. Elsker også navnet. Tænk bare at gå rundt og hedde "skatte-væsen". Hvor må det være elsket, egentligt, når jeg tænker over det.

- Rudekuverter, som faktsik bliver åbnet samme uge de ankommer, fremfor samme århundrede (ej det er en overdrivelse. Jeg har stadig uåbnede kuverter fra 1998 liggende i skabet). De nye gør i hvert fald.

-  Skræmmende opgaver. Jeg har kastet mig ud i opgaven med at omsy en stor og klumpet vinterfrakke jeg købte for 75 kr (som ny, med prismærke 2495 kr. og uopsprættede lommer) i den lokale genbrugs. Før var den et par størrelser for stor, nu er den elegant - ja næsten smuk. Og det var overhovedet ikke svært at åbne foret, sy nye sømme, få det hele passet samen igen og lukke foret. Jeg tror endda kun det tog en time. Tænt at jeg har været så bange for den opgave.

- Uoverskuelige opgaver. Det er vist mest den roman jeg fik tilbage fra Rosinante, jeg her tænker på. Lige pludselig er det blevet helt spændende at skrive den om, selv om jeg er meget midt i gang med en anden roman og et skuespil. Men jeg kan jo godt selv se hvor jeg skal sætte ind. Alene det er skønt.

-  Alle de ting jeg har i huset. De får nye pladser, hvis de er i brug eller betyder noget. Ellers er det ud. Det er der så gået mange uger med. Der er nogen der påstår det forbedrer økonomien.

- For ikke at tale om at jeg har fået vaskemaskinen til at vaske rent, og i bar glæde også lægger tøjet sammen og på plads når det er tørt. For det meste. Med mindre selvfølgelig min mor kommer på besøg. Det skal jo heller ikke se ud som om jeg ikke kan bruge hendes hjælp.

- I sidste uge var jeg alene til koncert og fik det hverken underligt eller følte mig forkert eller noget, selv om jeg var helt forkert påklædet i forhold til alle andre, der vist bare var hoppet i deres yoga-tøj. Alle andre dansede på bare tæer. Jeg væltede så rundt på mine 10 cm-hæle og trådte på de bare tæer. Det var meget skægt. Den eneste relation det har til min økonomi er at den koncert (og taxaen) snuppede de sidste penge. Men hvad. Der kommer nok nogen flere ret snart, vil jeg tro.

God weekend til jer alle.

Savn

5. Nov 2010 22:22, Rote Mutter

De seneste dage har jeg savnet en svensk veninde, som flyttede hjem for nogle år siden.  Men så er det jo dejligt at hendes søde mand har lavet en sang.

 

 

Og en mere...



18% mindre i løn = 18% mindre arbejde

25. Oct 2010 12:00, Rote Mutter

Badut

21. Oct 2010 14:20, Rote Mutter

OBS:

Badut er tilbage, nu fra Holstebro.

  

Feminist

21. Oct 2010 10:51, Rote Mutter

Du er feminist når:

- du lader manden tage mere barselsorlov end dig selv

- du afleverer og lader ham hente

- I bruger lige meget tid på husarbejdet

- Du ved hvordan man vasker bil og tanker

- og kan lappe hans cykel

- tager det som en selvfølge at du skal være sammen med vennerne

- og dyrke din sport 

- dine drengebørn som en selvfølge laver mad og rydder op 

 

Men hvad så når:

- du savner børnene når de lige er taget afsted

- ikke kan overskue kun at se dem i weekenderne

- synes børnene, ægteskabet og kærligheden er det vigtigste i livet - og ikke er villig til at gå på kompromis med det

- du ser at dine egne valg også var dine bedstemødres valg

 

Er feminismen så sprunget en generation over? 

 

Økologi i Kvickly

18. Oct 2010 09:51, Rote Mutter

I Kvickly er de økologiske varer placeret i butikken efter ideologi, altså økovarer separeret fra andre varer. Det er de fordi det er bestemt centralt fra i koncernen, hvor i butikken uddeleren skal placere de økologiske varer. Men dermed berøves vi kunder et reelt valg, når varerne ikke står side om side med de konventionelle varer.

Kun få kommer efter min viurdering ind i butikken med den intention udelukkende at købe økologiske varer. De kunder går hellere i Helsekosten eller til den økologiske købmand.
Vi andre vil gerne have valget. Rigtig mange økologiske varer er for eksempel billigere end de ikke-økologiske eller sundere, men vi berøves muligheden for at sammenligne priser og produktinformationer.

Der er selvffølgelig undtagelser, afhængigt af om producenten har betalt for varens placering i butikken, så det kan være nødvendigt at huske hvilke varer der er placeret hvor, ellers fordobles indkøbstiden af lange vandringer frem og tilbage.

Har jeg travlt eller børnene med går jeg hellere i Føtex, og det er vel ikke intentionen med den centrale styring?

Væk

10. Oct 2010 08:27, Rote Mutter

Har lige opdaget at ingen af de mange indlæg jeg har gået og skrevet i hovedet de seneste uger har materialiseret sig her på bloggen. Superunderligt.

Det må være noget jeg har drømt. Når jeg ikke får særlig meget søvn bliver mine drømme meget livagtige, som om det kun er den overfladiske søvn jeg når at få forbindelse med. Lidt som at være der selv. 

Nå men jeg har det fint bare travlt, så det bliver sent hver aften og tidligt hver morgen, og med børn der vågner en gang hver anden time - på skift.

Men jeg klarer den ved at proppe mig med kulhydrater: brød, chips, kager og slik. Og jeg kan slet ikke lide den slags!

Godt at jeg også har travlt med at cykle, klatre og løbe. 

Øv

23. Sep 2010 16:46, Rote Mutter

Arrgh. Det er bare ærgerligt. Ser på det igen. Der er andre blomster i skuffen.

Der kunne jo være andre derude...

23. Sep 2010 09:44, Rote Mutter

Hvis du ikke lige skal noget i aften kunne du jo tage ind forbi mit yndlingssted i Århus og se og høre hende her:

Launchparty Du tilmelder dig her .

 

Håber I får en hyggelig aften. Jeg sidder lige rundt om hjørnet på Sct. Oluf med alle MG-damerne :-)

MG-dag

22. Sep 2010 12:43, Rote Mutter

MG er kodenavnet for vores mødregruppe, og i morgen aften mødes vi igen. Denne gang alene, uden børn og mænd. På restaurant. Mindre kan ikke gøre det.

Og fejrer at at vi alle har passeret de 30 (godt og vel) og at vores yngste alle er over 5. I hvert fald dem vi hidtil har fået. Forhåbentlig får vi en pige mere i de drenge-domineret familier. Ikke underligt at vi har brug for en dame-dag uden drenge, egentlig.

Her er vi i svømmehallen 

Billedet er fra årets MG-lejr. De fire MG-drenge. Pigen og mødrene slænger sig i bassinet ved siden af. Vi har fire bassiner for os selv på lejrene :-)

Fædrene og de ældre brødre får ikke lov til at komme med og er derfor heller ikke synlige, omend ganske nærværende i vores snak.

Skilsmisser

3. Sep 2010 10:39, Rote Mutter

trives i bedste velgående, både i famile-, venne- og blog-kredse. Til glæde og sorg.

Alligevel tror jeg ikke på dem. Jeg tror der findes en løsning på alle problemer, der ikke indebærer en skilsmisse. Har selv været det meste igennem med min mand.

Jeg ved udmærket godt at jeg med dette indlæg kommer på kant med den halvdel af Danmarks befolkning der er skilt (en eller flere gange) eller tænker på at blive det. Alligevel er det ikke ment som en kommentar til hverken den ene eller den anden skilsmisse, men er ment helt generelt og meget personligt om mig selv.

Jeg bliver ked af det, når nogen jeg kender meddeler de skal skilles. Jeg tænker altid: "Kunne I ikke gøre det lidt bedre, prøve lidt mere? For alle andres skyld end lige jeres egen." Men jeg siger det aldrig, for det kan man jo ikke sige til nogen der står midt i deres livs krise og sorg, og sandelig godt ved at det er børnene det går ud over , når forældrene ikke kan finde ud af det sammen.

Og det er ikke kun børnene, forældrenene og søskende det går ud over, men også de andre omkring parret, også mig: Veninden der ikke længere kan være fortrolig med ex-manden, kusinen der føler hun må vælge side i konflikten eller bare har det svært med de følelser en nærtstående fætters skilsmisse vækker.  Jeg er naboen som bliver ked af det når kvinde jeg kender godt gennem mange år, bliver depressiv af skilsmissen, niecen som ser sin halve familie reduceret til frustrationer og sorg.

  

Alligevel er jeg ofte den der står på spring for at kramme, hjælpe med flytning og rengøring, lytte etc. I det omfang jeg får lov.

Jeg ser en eller to mennesker som vælger deres engen lykke (eller ulykke om man vil) på bekostning af andres. Er det virkelig helt passé i vores postmoderne samfund at finde lykken i fællesskabet, hvor man tilsidesætter sin egen lille egoisme til fordel for den samlede lykke? Ikke på kommunistisk vis, men på kærlig vis.

Jeg ser også mennesker komme videre på trods af skilsmisser, men jeg har endnu aldrig set en skilsmisse der ikke har givet ar, smertende ar. Skilsmisser skaber en sorg der ligner den man føler når nogen dør, for der er noget der dør med en skilsmisse. Der er nogen der vælger at slå noget ihjel, hvis jeg må have lov at være så direkte. Og det må jeg på min egen blog.

Derfor tror jeg ikke på skilsmisser. Jeg tror på at der er en løsning, hvis man vil. Det er så spørgsmålet. I en skilsmisse er der altid mindst en part der ikke vil (også når parterne er enige om ikke at ville).

Kunne vi ikke gøre det bare lidt bedre, lidt kærligere?

Nu tænker du måske: Det er da vist en meget kvindeundertrykkende tankegang det der, for var det ikke kvinderne der i sin tid kæmpede for skilsmisse? For mig at se går skilsmisser mest ud over kvinder og børn (især efter at loven er blevet ændret under denne regering, så mænd nu får hele deres pension for sig selv ved skilsmisse), og det har nok ikke været intentionen. 

Selvfølgelig er der undtagelser, det er der altid. Og jeg kunne aldrig drømme om at skilsmisser skulle være forbudt. 

Rote Mutter

Lena  H
Verden set fra sidelinien

Tags