Smartlog v3 » Verden set fra sidelinien » Økologi i Kvickly
Opret egen blog | Næste blog »

Verden set fra sidelinien

Rote Mutters alternative centrum

Økologi i Kvickly

18. Oct 2010 09:51, Rote Mutter

I Kvickly er de økologiske varer placeret i butikken efter ideologi, altså økovarer separeret fra andre varer. Det er de fordi det er bestemt centralt fra i koncernen, hvor i butikken uddeleren skal placere de økologiske varer. Men dermed berøves vi kunder et reelt valg, når varerne ikke står side om side med de konventionelle varer.

Kun få kommer efter min viurdering ind i butikken med den intention udelukkende at købe økologiske varer. De kunder går hellere i Helsekosten eller til den økologiske købmand.
Vi andre vil gerne have valget. Rigtig mange økologiske varer er for eksempel billigere end de ikke-økologiske eller sundere, men vi berøves muligheden for at sammenligne priser og produktinformationer.

Der er selvffølgelig undtagelser, afhængigt af om producenten har betalt for varens placering i butikken, så det kan være nødvendigt at huske hvilke varer der er placeret hvor, ellers fordobles indkøbstiden af lange vandringer frem og tilbage.

Har jeg travlt eller børnene med går jeg hellere i Føtex, og det er vel ikke intentionen med den centrale styring?

Kommentarer

  1. Hulenor
    18. Oct 2010 10:46
    1

    Hmm ja. Et meget interessant indlæg, fordi jeg slet ikke ved noget om den slags, og jeg kan sagtens se din pointe. I "min" Superbrugs står alle de økologiske varer ganske rigtigt side om side, lige når man kommer ind i forretningen. Øko grønt har også en placering for sig selv. I den by er der ingen alternativer til økovarer, der rækker lidt længere ud over agurk og havregryn.

    Jeg synes faktisk, det er praktisk og rart, at jeg kan starte med alle de øko varer jeg ved, jeg skal have og så fortsætte gennem forretningen. Men jeg kan da godt se, at det kræver et kendskab til forretningens overordnede udvalg i øko-varer, da man ellers kan tro, at der ikke findes en øko-variant.

    Så blev jeg så klog..

  2. Mette Ø. Henriksen
    19. Oct 2010 19:17
    2

    Jeg er helt enig i dit synspunkt. Jeg synes, det er underligt, at der skal være denne seperatisme mellem økologiske og ikke-økologiske varer i Kvickly. Når jeg handler, har jeg ikke tid til at tjekke to forskellige afdelinger, det skal bare gå stærkt, og så ender jeg med kun at gennemgå de ikke-økologiske varer, for der er størst hit-rate.

    Gad vide, hvad tanken bag opdelingen egentlig er? Det virker lidt, som om man er bange for, at de økologiske varer kunne genere nogen, og at man derfor har valgt at isolere dem. For at være på den sikre side.

  3. tove jørgensen
    19. Oct 2010 22:00
    3

    Det er som sagt ud af min mund. Det tager dobbelt så lang tid at handle i Kvickly som i Føtex, fordi man skal lede efter varerne to eller tre steder, og man skal have en fantastisk hukommelse for hvor tingene står. Når jeg den ene gang efter den anden vender tilbage til Kvickly og lader forretningen røve min tid, er det fordi det økologiske udvalg er større der end i andre forretninger her i byen. Vi må lave en forening, der opfordrer Kvickly til at vælge: Enten bygger de e`n stor økoafdeling op, hvor man kan være sikker på at finde alle økovarer, eller også fordeler de de økologiske varer sammen med de andre varer, men tydeligt skiltet.

Rote Mutter

Lena  H
Verden set fra sidelinien

Tags

Relaterede