Smartlog v3 » Verden set fra sidelinien » 1.1.11
Opret egen blog | Næste blog »

Verden set fra sidelinien

Rote Mutters alternative centrum

1.1.11

1. Jan 2011 17:37, Rote Mutter

Det er vist stadig moderne med nytårsforsætter. Med hånden i chipsskålen, cava i glasset og raketter i mørket, fik jeg vist mumlet noget om mindre slik og chips i det nye år, men det er der ikke så meget udfordring i, så jeg omvælger lige her på falderebet:

År 2011 skal være et stress-frit år.

Ingen nedbidte negle eller nedskårne tænder, kolesterolet ud af blodet, irritationen ud af familien og insulinen ud af kroppen - eller hvordan det nu er.

Med en økonomi der måske hænger lidt bedre sammen efter jeg lukkede virksomheden i december, en far der er klart i bedring, altså rent kropsligt, (jeg tør ikke svare for hans forstand efter jeg så han var på vej op ad stigen for at rydde sne af taget - med krykkerne i hænderne), og en pæn bunke kreative projekter der bare ligger og venter på aat hverdagen skal indfinde sig igen, ser det hele lidt lysere ud allerede.

Der er bare lige det der med at jeg ikke må skrive så længe jeg modtager dagpenge. Klart stressende, men det er så opgaven at vinde over den udfordring. Indtil videre går det opad - op ad klatrevæggen.

Kommentarer

  1. Carina
    9. Jan 2011 18:04
    1

    Hej Lena

    Hvor er det altså pinligt! Jeg har brugt så meget spalteplads på min blog på brokkerier. Og så opdager jeg ikke at du har skrevet 2 gange, og endda med invitation til et lift på Himmelbjerget.
    Jeg kan ikke få blogspot til at sende mig mails, når folk kommenterer og derfor overser jeg det. Jeg er jo dybt forundret over at have læsere ;) Det vil jeg lave om på fremover, vil jo rigtig gerne have gang i lidt kommunikation med andre end blot mig selv :) Tak for dine søde kommentarer!

    KH
    Carina

  2. Lena
    11. Jan 2011 15:48
    2

    Hej Carina

    Du kan sikkert tilføje kommertar til obersigten uden i siden. Der vil det fremgå hvergang nogen har kommenteret på et indlæg.

    mvh Lena

Rote Mutter

Lena  H
Verden set fra sidelinien

Tags