Smartlog v3 » Verden set fra sidelinien » Himmel Morgenblå
Opret egen blog | Næste blog »

Verden set fra sidelinien

Rote Mutters alternative centrum

Himmel Morgenblå

11. Nov 2009 13:30, Rote Mutter

Jeg så lidt blå himmel da jeg var på vej med Erik til skolen i morges. Det er nok første gang i et par uger, så det blev fejret med glædesråb, da Erik i skolegården fik øje på et mikro lille solstrejf på en sky lige ved det blå.

Ja det var så dagens gode oplevelse, indtil videre. Ellers står den på dyne-i-hovedet-træthed som følge af for meget adrenalin i kroppen i nat. Næsten umuligt at sove. Det får jeg ind imellem når jeg rigtig går til den til yoga. Ja det skulle man ikke tro, men power-yoga kan være meget krævende og fysisk anstrengende, så det efterlader altså kropslige spor.

Vablerne er stadig sår, så der går lige en dag mere før jeg vil tage mine nye løbesko i brug. Asics denne gang. Håber der er bedre held ved dem. De er bestemt lettere og så bløde at jeg ikke kunne mærke vablerne da de blev prøveløbet på løbebåndet hos intersport. Så mon ikke det går an at løbe imorgen?

Ellers går jeg bare og ser frem til weekends bogmesse i Forum på Fredriksberg. Har bestilt hotel men ikke togbillet. Jeg vil lige lægge program først. Og der er meget andet der er vigtigt at tage sig af. Lige nu skriver jeg på en synopsis jeg tager med - bare for en sikkerheds skyld. Skal også skrive følgebrev og printe nogle sider ud fra bogen. Men det sværeste er at genrebestemme min bog, for jeg kan overhovedet ikke huske hvad man kalder bøger, bortset fra de populære som krimi og chicklit. Og det er det ikke. Måske kvinderoman eller dicklit (just kidding, selv om mine gladeste læsere har været mænd indtil videre!)

Nå men det er småproblemer i forhold til at lave hjemmeside og visitkort og finde en fotograf der ikke har influenza, for ikke at tale om at finde en revisor med humor (mit eneste ufravigelige krav).

:-D 

 

PS: Hej mor. Tak for din mail. Jeg skal nok tage en kylling fra til på lørdag. Men jeg advarer dig lige: De er kæmpe store.

Kommentarer

  1. Margit Hedelund
    15. Nov 2009 13:29
    1

    Hej Lena
    Det var så herligt at møde dig på BogForum - sjovt at du lige havde valgt at få input fra mit forlag, og at jeg netop befandt mig på standen, da du kom forbi :)

    Jeg må klart høre mere om dine skriverier og din fremtid som fuldtidsforfatter - for jeg synes at kunne mindes fra Brabrand at du arbejdede med børn og unge?!?

  2. Lena
    17. Nov 2009 23:07
    2

    @ Margit: I lige måde. Du tænker på undervisning, tror jeg. Skrivekurser og andet jeg kan komme i nærheden af. Jeg er ikke lige pædagogtypen ;-)

Rote Mutter

Lena  H
Verden set fra sidelinien

Fortiden

Tags

Arkiv