Smartlog v3 » Verden set fra sidelinien » I ly
Opret egen blog | Næste blog »

Verden set fra sidelinien

Rote Mutters alternative centrum

I ly

5. Feb 2010 10:17, Rote Mutter

Jeg er rejst hjemmefra for at få ro. Genvinde min indre ro og skrive. Rejst gennem tåge og sne til det vestlige Jylland, hvor stilheden hersker og sneen ligger i høje, stadigt hvide driver.

Hvor jeg kun skal tænke på mig selv og mine egne behov, for en gang skyld. Men det er ike en let øvelse. Håber det bliver bedre som dagene går. 

Den første dag (igår) var fieffektivn, og dagen idag startede også fint med yoga og tre skrevne sider. Men så afbrød jeg mig selv med Samvirke (nu jeg må læse igen) og mange tanker om genbrug, som er månedens tema.

Det går egentlig så fint derhjemme med alle de miljømæssige foranstaltninger vi har indført. Vi spiser mindre kød og er omhyggelige med dyrenes opvækst, så langt som muligt. Men gebrug har ikke lige været i mine tanker. Efter en lille opregning, kom jeg dog frem til at her er vi også ret langt fremme. Bortset fra dagligvarer og julegaver er rigtig meget af vores forbrug genbrug. Men selvfølgelig kan der også oprustes på den front. Mere om det senere.

Jeg har jo altid syntes jeg var så miljøbevidst og social bevidst og alting når jeg handlede i IKEA, men så kom der en mail fra René i Tyskland med et link til en tysk regnskovsgruppe .

Det fik mig til at skrive følgende på Facebook (som FB ikke vil offentliggøre - derfor kommer det her):

Boykot IKEA stearinlys!
IKEA producerer billige stearinlys af parafinolie, som ødelægger regnskoven i Malaysia og Indonesien. En regnskov vi alle er afhængige af til at begrænse co2 i atmosfæren. Med sin kæmpe markedsandel i verden kunne IKEA i stedet vælge at være i front ved at fremstille stearin af genbrugte madolier eller af bivoks. Deres medlemskab af RSPO (Roundtable on Sustainable Palm Oil) er misvisende markedsføring.
Du kan også sende en protest direkte til den danske direktør Haakon Swedmann på:
Haakon.Swedmann@ikea.com

IKEAs såkaldte grønne profil er også diskutabel ifølge tidligere IKEA-direktør Johan Stenebo. Han beskriver i bogen "Sanningen om IKEA" hvordan kæmpe skovområder i Sibirien
ødelægges for at kunne sælge billige møbler produceret i Kina. Se mere her:

Nu fik I den også lige ;-)

Teksten i mailen til Haakon Swedmann kunne være følgende:

Kære Haakon Swedmann

Jeg har erfaret at IKEA sælger store mængder af stearinlys og duftys af voks og stearin og årligt bruger 32.000 tons palmeolie.

Til den store industrielle Oliepalmeplantage bliver skove ryddet, tørv drænet, biodiversiteten ødelagt, lokalbefolkningen frataget deres jord og deres levebrød og det globale klima får en massiv udledning af CO2. Brugen af palmeolie og salg af produkter fremstillet af det, mangler derfor bæredygtighed.

IKEA reklamerer med "Lave priser - men ikke for enhver pris." Jeg beder Dem om at påstanden omsættes i praksis. Palmeolie er billigere end andre råvarer, men også langt mere skadelige for mennesker, klima og miljø.

I denne forbindelse er også IKEAs medlemskab af "Round Table for Sustainable Palm Oil (RSPO). Mange virksomheder bruger den blotte medlemskab af RSPO som bevis for deres formodede miljø-venlighed, men fortsætter med at rydde regnskove til deres palmeolieplantager. Oplysninger herom kan findes i regnskovsrapporten 4-2.008: http://www.regenwald.org/regenwaldreport.php?artid=268

De bedes derfor kun sælge stearinlys og duftys af stearin fremstillet af genbrugte vegetabilske og animalske madolier. Et andet alternativ er lys fra bivoks.


Med venlig hilsen

Kommentarer

  1. Lene
    6. Feb 2010 10:26
    1

    Du er sej! Jeg prøver at lære af dig. Vi må have os en snak om genbrug en dag.

  2. Lena
    6. Feb 2010 12:34
    2

    Ja, det må vi. :-D
    Måske en lille genbrugs-udfordring på bloggen?
    Jeg er begyndt. (se næste indlæg).

Rote Mutter

Lena  H
Verden set fra sidelinien

Fortiden

Tags

Arkiv